• Budapests spa

Nyttig information for besøgende i Budapests spaer

Budapests spaer er værd at besøge på grund af deres historie og arkitektur. Det brede spektrum af tjenester gør dem endnu mere attraktive.

Bortset fra Gellért-badet og Széchenyi-badet, har de fleste al information og prislister skrevet på ungarsk. Før du besøger Budapest spaer er det ofte en god idé at søge efter engelsk information på internettet.

Badene har typisk to hovedbassiner og et antal mindre i forskellige temperaturer. Der er ofte tilbud på supplerende tjenester, som f.eks. forskellige typer massage, saunaer, mudder-pakker og andre medicinske behandlinger. Detaljeret prisliste ligger typisk ved indgangen. Vælg den tjeneste eller behandling du ønsker fra listen, (eller tjek på nettet på forhånd), og betal i kassen. Du får én billet per tjeneste. Indgangen hos Budapests Spaer lukker en time før lukketid.

På dage hvor badet kun er tilgængelig for ét køn, vil badevagten udlevere et skødestykke som du skal knytte rundt midjen. Tøjstykket for kvinder ser ud som et forklæde, egentlig ganske morsomt – noget man må opleve! De dage hvor begge køn får lov til at besøge spaet, skal du selv have badedragt/bukser med.

I Gellért-, Széchenyi- og Lukács-badene kan du vælge mellem egen kabine eller et skab i et fælles omklædningsrum. Hvis du foretrækker lidt privatliv vælger du at betale ekstra for en kabine. Efter at du har skiftet til badetøj, låser du skabet, og hænger nøglen rundt håndleddet. Har du lejet egen kabine låser du den med nøgle og beder så badevagten eller betjenten om at dobbeltlåse med hans nøgle. Bind din nøgle til strengen på forklædet eller find en måde at du kan have den på dig hele tiden. Husk skabs og kabinenummer. Nu er du så klar til at tage en dukkert i Budapests spaer. Det giver velvære og ny energi.

Lukacs Bad i Budapest

Læs kommentarer