• Kjedebroen i Budapest
  • Kjedebroen i Budapest
  • Kjedebroen i Budapest
  • Kjedebroen i Budapest

Kædebroen

Kædebroen er et af Budapests mest berømte vartegn og seværdigheder. Den blev bygget i 1849 og blev den første permanente bro over Donau mellem Buda og Pest.

Det var grev István Széchenyi, der foreslog at bygge broen, og den er officielt opkaldt efter ham. Kædebroen har haft stor indflydelse på Ungarns økonomiske, sociale og kulturelle liv og er blevet et symbol på fremskridt, national vækkelse og enhed mellem øst og vest.

Broen blev tegnet af den engelske ingeniør William Tierney Clark, og blev dengang anset for at være et mesterværk inden for ingeniørvidenskab og byggeteknologi. Kædebroen er en af to Clark-broer, der stadig eksisterer. Den anden er Marlow Bridge i England, som er en mindre version af Kædebroen. De berømte løver, der står i hver ende af broen, blev udformet af billedhugger Marschalkó János og sat op i 1852. Kædebroen blev stærkt beskadiget under 2. Verdenskrig, da nazisterne sprængte alle broer i Budapest. Men den stod nyrenoveret til genåbning i 1949.

I 2001 fløj den ungarske stuntpilot Péter Besenyei under Kædebroen på hovedet, og denne manøvre er blevet en fast bestanddel af det årlige Red Bull Air Show.

Om sommeren lukkes Kædebroen for trafik i et par weekender, og der bliver sat boder op langs broen med ungarsk mad, drikkevarer og håndværk, samt forskellig underholdning og arrangementer for børn.

Fra Buda-siden af Kædebroen kan du tage svævebanen op til slotsbakken, og fra Pest-siden kan du besøge basilikaen og butiksstrøget Váci utca.

Kædebroen er en af Budapests største seværdigheder og bestemt et besøg værd!

Kjedebroen

Den ligger på Buda-siden.
Adresse:
Budapest, Széchenyi Lánchíd
,
Hungary
Koordinater: 47.499053, 19.044065
Offentlig transport:
  • Bus: 16, 86, 105
  • Metro: M1, M2, M3 - Deák Ferenc tér
Byggningsår: 1839-1849
Åpningstider: 24/7
Inngangspenger: It's FREE
Kuriosa:

Læs kommentarer