• Inngangsparti til Budapest zoo

Budapest zoologisk og botanisk have

Lige ved siden af Byparken finder du Budapests zoologiske og botaniske have. Parken er kendetegnet ved det smukke indgangsparti i jugendstil. Budapest Zoo åbnede sine døre i 1866, og regnes for en af de ældste dyreparker i verden.

I Budapest Zoo kan du opleve dyr fra hele verden på nært hold. Her finder du mere end 5000 dyr fordelt på 733 forskellige arter. Du kan se alt fra tigre og elefanter til krybdyr og pingviner, og desuden er der dagligt shows med sæler, slanger, fugle og meget mere. Prøv at komme ved fodringstid! Du kan også besøge den botaniske have, et stort grønt område med labyrintiske stier og en stor legeplads, hvor børnene kan få løbet lidt, mens de voksne nyder en kop kaffe i ro og mag.

 

Billetter koster 2500 forinter for voksne og 1800 for børn. Prisen er inklusive indgang til Holnemvolt Park, som ligger ved siden af den zoologiske have. I Holnemvolt Park, som kan opfattes som en forlængelse af den zoologiske have, finder du flere dyr samt forlystelser for de mindste.

Budapest Zoo ligger ved siden af byparken Városliget og kan nås med den gule metrolinje (M1) til Széchenyi fürdő. Derfra er der gåafstand til dyreparkens indgang. Parken er åben året rundt, men med skiftende åbningstider. Tjek åbningstiderne her.

Adresse: Állatkerti körút 6-12, 1146 Budapest
Entre: 2500HUF/1800HUF
Velegnet til: Alle

Læs kommentarer